.png)
.webp)
SUM-UP
I otte generationer har Gyrup Gård dyrket korn. I dag forvandler familien det til Thy Whisky og inviterer gæster til at opleve rejsen fra jord til glas. Det er en historie om at vende tilbage til sine rødder, holde traditioner i live og bygge noget, der kan holde i generationer.
Mød familien, der vendte tilbage til deres rødder for at skabe et nyt formål med afsæt i gamle traditioner.
Den røgede duft af whisky hænger i luften, mens vestenvinden hyler gennem den store lade.
Marie Stjernholm kigger på de tusindvis af tønder, der er stablet lag på lag op til loftet, mens de venter på fremtiden. Fortabt i tanker danner der sig en lille rynke på hendes pande.
”Det er ikke hele tiden, men nogle gange tænker jeg over, hvordan årstiderne ændrede sig, da min oldefar drev jorden,” siger Marie Stjernholm.
Hun er ottende generation på Gyrup Gård, hvor hun voksede op med sine søskende og nu bor med sin egen familie, og driver gården som landmand, direktør og forretningsudvikler.
Hvor gården engang var en traditionel bedrift, har den nu små skilte til en gårdbutik og åbne døre, der antyder dens forvandling. Sammen med sin søster og deres to partnere, Andreas Poulsen og Jakob Stjernholm, har Marie skabt et whiskydestilleri, der bruger korn fra de omgivende marker og tager imod gæster til smagninger og rundvisninger.
En hemmelig hobby
På en stor sten foran gården står navnene på de tidligere ejere. Det sidste navn, Marie Stjernholms far, Nicolaj Nicolaisen, fik idéen til whiskyproduktionen, som den nuværende generation nu har kommercialiseret og videreudviklet.
”Min far havde mange skæve idéer og eksperimenterede stille og roligt i det små. Han havde den tanke, at man måske kunne lave whisky af det kvalitetskorn, han dyrkede,” siger Marie Stjernholm.
I mange år vidste familien ikke, hvad han gik og lavede. Men en juleaften tog han nogle små glas frem og åbnede den første whiskytønde. Det blev et vendepunkt.
”Whiskyen smagte godt, men havde også sin egen, tydelige karakter - vores whisky. Den smagte af Thy, af laderne, af vores eget korn,” siger Maries svoger, Andreas Poulsen.
Da tiden kom, hvor Maries forældre skulle beslutte gårdens fremtid ved deres pensionering, valgte Marie og hendes søster at flytte tilbage med deres familier og drive den videre - ikke kun som en gård, men nu også som et whiskydestilleri.
”Det var helt og holdent vores egen beslutning at overtage gården og føre den videre. Der var ikke noget pres, men da vi begyndte at tænke på at skabe et destilleri, hvor vi kunne invitere folk indenfor og vise vores lille hjørne af verden frem, føltes det hurtigt som det rigtige valg,” siger Marie Stjernholm.
I dag står de to par for hver deres del af forretningen, fra kommunikation til drift, destilleriarbejde og rundvisninger. Det tætte familiesamarbejde er både en gave og en udfordring.
”Lige så meget som det at være bundet sammen er en gave, kan det også være svært. Vi er nødt til at lykkes, for der står familierelationer på spil, så der er en stærk bevidsthed om, at vi skal arbejde meget hårdt for at støtte hinanden. Men de ting følges ofte ad,” siger Andreas Poulsen.
”Min far havde mange skæve idéer og eksperimenterede stille og roligt i det små. Han havde den tanke, at man måske kunne lave whisky af det kvalitetskorn, han dyrkede.”
3
En rejse til verdens ende
Tyske turister bliver vist rundt på gården, mens en lille dreng peger på køerne på marken. Alt hænger sammen - kornet til whiskyen dyrkes lige uden for destilleriet.
”Det er fascinerende, at man kan tage noget af det simpleste i verden - en håndfuld korn høstet på ens egen mark - og gøre det til noget så raffineret. At skabe denne flaske spiritus er som en rejse til verdens ende, hvor der ikke er mere at opdage,” siger Andreas Poulsen.
Rejsen fra kornet på marken til whiskyen, man kan smage i den ombyggede lade, er kort. Det er denne nærhed, hvor gæsterne kan opleve hele processen fra råvare til færdigt produkt, der gør Thy Whiskys rundvisninger unikke.
”Tænk, at vi kan det her på vores lille sted - lige her på gården. At nå til verdens ende uden at flytte sig en tomme,” siger Andreas Poulsen.
For Marie Stjernholm handler whiskysmagningerne og rundvisningerne om mere end at dele whiskyen og dens tilblivelse. Det handler om at åbne dørene og finde tilbage til det, hun ser som hjertet i Gyrup Gård.
”Denne gård har altid været et gæstfrit sted. Det er en ånd, der sidder i murstenene, og det er noget, vi gerne vil give videre,” siger Marie Stjernholm.
Et pakhus til fremtiden
Marie Stjernholm, Andreas Poulsen og deres partnere har bygget videre på det fundament, deres forfædre lagde, og de forbereder allerede til de kommende generationer.
Whiskyen, der lagres på tønder i pakhuset, er ikke nødvendigvis til dem selv eller deres familier - den er til de generationer, der skal videreføre gården efter dem.
”Hver uge fylder vi tønder og sætter dem på hylderne, uden at vide om det bliver os, der skal sælge dem og sende dem ud i verden. Vi bygger en whiskyreserve til fremtiden, og den kan ligge så langt ude, at det er efter vores tid,” siger Marie Stjernholm.
Ligesom generationerne før hende drev gården uden at vide, hvad fremtiden ville bringe, vokser whiskyreserven for hver uge, der går.
Det er forankret, understreger Marie, i traditionerne for whiskyproduktion, men også i en tro på fremtiden: at Gyrup Gård fortsat vil være et gæstfrit sted, hvor folk kan møde Thy.
Uanset om man besøger familien på den gamle gård, eller mindes den gang man rejste til verdens ende og tilbage igen - uden nogensinde at forlade stedet.
